Brugbart selvforsvar for kvinder
Realistisk, effektivt & nemt at lære
Giver dig øget tryghed, større selvtillid, bedre selvværd.
Korte, intensive kurser fyldt med relevant træning i trygge rammer.
...også for dig, der tror, du ikke er stærk nok.

Velkommen til
Forsvardig.Nu
Selvforsvar for kvinder, der ønsker simple værktøjer, som kan gøre en forskel.
Alle kan deltage, og der er ingen krav om hverken erfaring eller fysisk form.
Alle vores instruktører er erfarne indenfor Krav Maga, og vi garanterer derfor, at kurserne kun indeholder principper og løsninger, der er lette at lære og udføre - og svære at glemme.
Rapportage fra et af vore kurser i Aarhus
TV2 Østjylland var forbi vores kursus i Aarhus d. 22.feb.2022 for at finde ud af, hvad det er for kurser vi leverer og for at skabe mere fokus på kvinders sikkerhed, når de færdes i nattelivet.
De mødtes med en af vores seje deltagere samt en af vore instruktører, Christian, for at finde ud af, hvad det er, der får kvinder til at melde sig til træning i Krav Maga.
Se videoen og bliv klogere på, hvad Krav Maga kan gøre for dig.
Kommende kurser for kvinder
Vi opdaterer løbende listen over kurser og workshops, og vi laver gerne specifikke arrangementer for lukkede grupper. Finder du ikke lige det, du søger, så kan du med fordel kontakte os, så vi kan arrangere et kursus til din specifikke målgruppe.
Det siger andre om os
Overordnede kategorier
Iflg. et studie udført af sociolog, PhD, Marie Bruvik Heinskou m.fl. inddeles voldtægter i tre overordnede kategorier:
Overfaldsvoldtægter, der er sex under tvang eller forsøg på sex under tvang i det offentlige rum, og hvor der ikke er en forudgående relation mellem offer og gerninsmand.
Kontaktvoldtægt er sex under tvang eller forsøg på sex under tvang, hvor offer og gerningsmand har en forudgående relation; de er venner, bekendte, kolleger etc.
Partnervoldtægt, som er sex under tvang eller forsøg på sex under tvang, og hvor offer og gerningsmand har en nuværende eller tidligere relation som kærester, ægtefælle eller sex-partnere.
Hvor begås voldtægter?
Størstedelen af ofre for voldtægter kender gerningsmanden i forvejen. Typisk er det en kæreste, ex-kæreste eller en ven, og det er derfor ikke underligt, at de fleste voldtægter sker i enten offerets eller gerningsmandens hjem.
Iflg. Det Kriminalpræventive Råd vurderes, at mere end 2/3 af alle voldtægter finder sted i private hjem. Samtidig er det “kun” ca. 1/6 af voldtægterne, der bliver udført på gaden, i en park, en baggård m.v.
Desværre findes der en masse usikkerheder indenfor de tal, der leveres af bl.a. Danmarks Statistik, da rigtig mange voldtægter – særligt dem, der begås i private hjem – ikke bliver anmeldt, da anmeldelsen vil “gå ud over” en person, som offeret kender. Politiet anslår derfor, at det reelle tal for begåede voldtægter og forsøg på samme ligger meget højere.