vores passion
Din Tryghed!
ForsvarDig.Nu er grundlagt af Jes Sørensen og Christian Namrok med et ønske om at levere kompakte, intensive og frem for alt relevante kurser i selvforvar for kvinder, så de på kort tid opnår færdigheder, der i bedste fald kan redde deres liv i tilfælde af en voldelig og grænseoverskridende situation.
Hvem er vi?
Vores passion er at undervise i realistisk, praktisk og brugbart selvforsvar, Særligt med fokus på Krav Maga, som er en af de bedste former for selvforsvar, der findes.
Vores mission er at undervise alle vores kursister i selvforsvar, så de kan forlade kurset med nye færdigheder, der kan øge deres tryghed, give dem et boost af selvtillid og gøre dem bedre rustede til at modstå trusler, vold og andre grænseoverskridende og krænkende handlinger.
Vores vision er, at alle kvinder skal være i stand til at forsvare sig effektivt og være i stand til at sætte grænser og sige fra gennem praktiske færdigheder indenfor selvforsvar.
Jes Sørensen
Instruktør i Krav Maga siden 2005
Christian Namrok
Instruktør i Krav Maga siden 2010
Både Jes og Christian er aktive instruktører i Krav Maga og underviser til hverdag både kvinder og mænd i alle aldre i Krav Maga i deres respektive klubber i København og i Aarhus.
Jes har trænet Krav Maga siden starten af 2001. Han startede efter at have været udsat for et overfald, hvor hans fysik og to års træning i et “effektivt” kampsystem ikke var tilstrækkeligt. Han blev i 2005 uddannet Krav Maga instruktør, og har siden undervist på professionelt plan. Blandt hans kursister har været både sikkerhedsvagter, livvagter (herunder peronel fra PET), politi, soldater (herunder jægersoldater og frømænd).
Christian stiftede bekendskab med Krav Maga i 1980’erne, da han boede i Paris. Hans baggrund ligger i karate, hvor han var på det franske landshold. Da han flyttede til Danmark kom han på det danske landshold. I 2008 begyndte han igen at træne Krav Maga og han blev i 2010 uddannet som Krav Maga instruktør, og har siden undervist mange kursister i realistisk og brugbart selvforsvar.
Kommende kurser for kvinder
-
kr. 749,00
-
kr. 749,00
-
kr. 749,00